Som modtager eller afsender af gods på EUR paller skal du vurdere om pallen er i orden, for at afgøre den kan byttes, eller ej.
En EUR-palle kan ikke byttes hvis:
EUR paller med én af disse fejl skal enten repareres eller kasseres:
Europaller skal være mærkede som denne:
Alle tre mærkninger skal være synlige mindst ét sted på pallen. Banemærket afhænger af oprindelseslandet f.eks. DB i Tyskland, SJ i Sverige og DSB i Danmark.
DS-mærket på midterklodsen forekommer kun på danske EUR ½ paller.
EUR paller skal fremstilles efter standarden DS 2132 eller (hvad der er det samme) UIC code 435-2, som indeholder regler for pallernes dimensioner, materialer, styrke og mærkning.
Europaller må kun fremstilles og mærkes af firmaer, der har licens til det. Reparation af EUR paller skal udføres af firmaer, der har licens til det, og reparation skal udføres efter reglerne i standarden DS 2157.
EUR paller holder ikke evigt, og det er vigtigt, at brugerne løbende kontrollerer pallerne og sorterer de beskadigede paller fra. Frasortering skal finde sted når:
Ved bedømmelse af EUR paller må man nødvendigvis vurdere, om en given palle er god nok, eller om den skal repareres eller kasseres.
Paller der har en lille revne, mærker efter stød, eller som er tilsmudset af normalt brug, skal ikke frasorteres. Kun paller med skader, der formindsker pallens styrke, eller som medfører risiko for, at brugeren kan komme til skade – f.eks. rive sig på udragende søm – skal frasorteres til reparation eller kasseres.
Det er en god hovedregel at frasortere de Europaller, som man ikke selv har lyst til at arbejde med.
EUR paller fra andre lande er på venstre klods mærket med det pågældende lands jernbane forvaltnings mærke, f.eks. DB på paller fra Tyskland og SJ på paller fra Sverige. En liste over samtlige banemærker kan fås hos DANSK STANDARD.
På midterklodsen angiver 000 palleproducentens identitet og AA fremstillingsåret. På udenlandske paller kan der i stedet for AA være angivet A-BB, hvor A angiver året og BB-måneden.
I Danmark mærkes midterklodsen tillige med DS og i de øvrige nordiske lande med den pågældende standardiseringsorganisations mærke. Europaller fra andre lande har oftest kun palleproducentens identitet og datokoden på midterklodsen. Denne kan dog også være mærket med EPAL.
EPAL er en organisation, der kan udstede mærkningslicens til producenter af EUR-paller.
Mærkningerne på venstre, højre og midterste klods skal være synlige mindst ét sted på pallen. Er dette ikke tilfældet, skal pallen repareres.
Element | Mål | Antal |
---|---|---|
Top yderbræt | 1200x145x22 | 2 |
Top midterbræt | 1200x145x22 | 1 |
Top mellembræt | 1200x100x22 | 2 |
Revle | 800x145x22 | 3 |
Bund yderbræt | 1200x100x22 | 2 |
Bund midterbræt | 1200x145x22 | 1 |
Tolerancer | mm |
---|---|
Pallelængde | 1200 +3/-0 |
Pallebredde | 800 +3/-0 |
Tykkelse | 22 +2/-0 |
Brætbredde | 145 +5/-3 |
Brætbredde | 100 +3/-3 |
Klodshøjde | 78 +1/-0 |
Træets fugtighed på nye paller må under produktionen ikke overstige 22%.
Misfarvning, der skyldes dårlige tørrings- og lagerforhold, tillades ikke.
Lettere blåsplint og vejrbidthed er tilladt.
Der må ikke være vankanter på revle, bundmidtbrædt og på ydersiderne af top og bundyderbrædt.
De andre dele må kun have to vankanter på højst 15 mm på ydersiden af hver del, og de må ikke
være bredere end 15 mm.
Delene skal være barkfrie.
På hver længde af et bræt svarende til brættets bredde må der ikke forekomme knaster med
diametre over
og summen af knasternes diametre må ikke overstige:
I klodser tillades kun overfladiske tørrerevner. I hvert bræt tillades kun en gennemgående revne,
hvis længde er mindre end brættets bredde, og som ikke er opstået ved pallens samling.
IPPC (The International Plant Protection Convention) har defineret et regelsæt for, hvorledes varmebehandling skal foretages og dokumenteres.
Dette regelsæt er benævnt ISPM 15. Træets kerne skal opvarmes til en temperatur på 56 grader i minimum 30 minutter. Alle EUR-paller er siden 2010 varmebehandlet. Dette for at sikre, at evt skadedyr som kan have siddet i træet, bliver dræbt.
Formålet med dette er, at modtagerlandet ikke får overført skadedyr fra afsenderlandet, idet et skadedyr fra et land med andre klimatiske betingelser kan udvikle sig med lynets hast og udrydde hele skovområder.
Når træet er blevet varmebehandlet, skal det efterfølgende stemples.
Landekode for Danmark er DK, efterfulgt af den enkelte virksomheds licensnummer. Det er kun virksomheder certificeret af Landbrugsstyrelsen, som må varmebehandle og fremstille, samt reparere og mærke træemballage, som er ISPM15 varmebehandlet.